Teater NoCanDo
Teater NoCanDo er et lille turnéteater med base på Frederiksberg. Teatret blev etableret i 2008, selvom kunstnerne bag har mere end ti års erfaring med at lave professionelt teater for børn og voksne. De første par år spillede vi primært i hovedstadsområdet. Nu spiller vi i hele Danmark.
Vores forestillinger tager ofte svære emner op og formidler dem på en poetisk og underholdende måde. Iscenesættelserne er karakteriseret ved en æstetisk enkelhed og formidlingen af en stærk historie.
Vi arbejder indenfor genrerne dukketeater, fysisk teater og skuespil-baseret teater.
Alle vores forestillinger er refusionsberettigede og deltager hvert år i verdens største festival for børne- og ungdomsteater, arrangeret af Teatercentrum.
For yderligere information og fotos fra forestillingerne se www.nocando.dk.